Vinduer

Hvad skal jeg vælge af vinduer?

Ved Tømrer og snedkermester Christian overgaard ApS har vi KPK vinduer, alu vinduer, Outline vinduer, Velux vinduer og Stm vinduer samt Velfac vinduer.

Ved køb af nye vinduer er det en god ide at tage udgangspunkt i husets arkitektur og dets oprindelige vinduer. For at opnå et æstetisk godt resultat skal der være sammenhæng mellem vinduerne og husets alder.

Når man først har besluttet sig for et design, skal man forholde sig til andre faktorer såsom materiale, funktion, energimæssige egenskaber mv. 

Vi befinder os i Holte, men kører ud til København og omegn.

1. Hvilket materiale skal jeg vælge?

Det er det første valg man skal træffe. Skal det være hårdttræs-produkter i mahogni, teak og eg eller skal det være fyrretræ eller måske fyrretræ kombineret med aluminium på ydersiden. Svaret på dette spørgsmål afhænger af om du vil bruge tid på vedligeholdelse eller du foretrækker liggestolen.
Hvis svaret er liggestolen, skal du vælge træ/aluminium eller plast.

2. Hvilke typer vinduer skal jeg vælge?

Når du nu har valgt materiale skal du finde den type vinduer, der passer til dit hus og din smag.

Et vindue kan ændre husets karakter fuldstændigt og det kan være svært at vælge om det skal være vinduer med eller uden sprosser, lodret eller vandret delte vinduer eller andet. Prøv at tage noget hvidt malertape og sæt det på dine eksisterende vinduer. Det kan give et godt indtryk.

Danske vinduesproducenter fremstiller en række forskellige vinduestyper. Her kan du læse om de forskellige typers funktion og betjening indenfor KPK vinduer, alu vinduer, Outline vinduer, Velux vinduer og Stm vinduer samt Velfac vinduer.

Kontakt os her for at høre mere om KPK vinduer, alu vinduer og mange flere.

Se vores vinduestyper

Med sidesvingbeslag kan rammen åbnes og “svinges” ca. 90° – i nogle tilfælde ca. 180° – så rudens udvendige side kan pudses indefra.

Rammen lukkes med anverfere eller betjenes med et greb midt på siderammen. Ved en åbning på 1-2 cm kan rammen med grebbetjening fastholdes i en ventilationsstilling.

Ved andre åbningsvinkler kan rammen være styret af en friktionsbremse, men det skal bemærkes, at det ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning.

Hængseltypen kan være forskellig, men funktionen er den samme for alm. sidehængte vinduer. For ældre vinduestyper (Dannebrog- og bondehusvinduer) anvendes der normalt anverfere som lukkebeslag, mens rammen ved ca. 90° åbning kan fastholdes af stormjern.

Nyere vinduestyper betjenes med et enkelt greb i rammens lukkeside, og i åben stilling kan rammen være styret af en friktionsbremse. Det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning.

Vinduets “hængsler” (topstyringsbeslag) er monteret i rammens/karmens øverste sider, og ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste rammedel samtidig bevæger sig lidt ned.

Betjening sker med et greb, der er placeret midt på underrammen.

Ved åbning kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm.

Ved større åbning styres rammen af friktionsbremser i topstyringsbeslagene. “Bremsekraften” kan ved enkle operationer justeres, og det skal i den forbindelse sikres, at friktionen er den samme i begge sider. Det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning.

Det sidebundhængte vindue (også kaldet dreje-kip) er et indadgående vindue, der – som navnet siger – har både en side- og bundhængt funktion.

Den sidehængte funktion udnyttes primært i forbindelse med pudsning af rudens udvendige side, mens den bundhængte funktion anvendes ved den daglige ventilation og udluftning.

Rammen betjenes med et greb i siderammen, og i lukket tilstand vender grebet nedad. Afhængig af beslagfabrikat opnås den ene funktion ved at dreje grebet til vandret stilling og den anden funktion ved drejning til lodret stilling

Ofte vil der ved en 45° mellemstilling være mulighed for fiksering af rammen i den bundhængte stilling, der giver en 1-2 cm ventilationsspalte ved rammens overkant. Ved fuld “kipning” i den bundhængte stilling vil der for oven være en åbning i størrelsesorden 10 cm – dog afhængig af rammehøjden.

Med topvendebeslag kan vinduesrammen udskydes og vendes helt rundt uden for karmen. Herved kan rudens udvendige side også pudses indefra.

Rammens betjening sker med et greb midt i underrammen, og ved en åbning på 1-2 cm kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling.

Topvendebeslag vil ofte være forsynet med børnesikring, der hindrer, at rammen åbnes mere end ca. 10 cm. Når rammen vendes helt rundt, sker der en fastholdelse i pudsestillingen.

Rammen kan i øvrigt åbnes til en vilkårlig vinkel, men det skal bemærkes, at rammens stilling da ikke er sikret ved større vindbelastning eller anden påvirkning.

Topbeslag (hængsler) findes i forskellige typer, der alle har et fast “omdrejningspunkt” nær ved rammens overkant. Ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste del bevarer sit niveau.

Betjening sker normalt med et greb, der er placeret midt på underrammen.

Rammen kan fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm.

Vinduet kan være forsynet med udskyderstang/vinduesholder til fastholdelse af rammens stilling ved større åbning.

Det tophængte vindue er en type, der i stort omfang er afløst af det topstyrede vindue.

Udfyld kontaktformularen her

Kontakt Tømrer & Snedkermester Christian Overgaard ApS

Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Få et uforpligtende tilbud på din opgave. Kontakt os i dag på telefon (+45) 47 47 70 70, på (+45) 22 97 98 98 eller på email info@tsco.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.